Litteraturliste

Den får 6 hjerter - den er eminent! Fremragende skrevet, kommer under huden, fascinerende skildringer af miljø og fantastiske personbeskrivelser, gode parallelle handlingshistorier. Vi var utroligt glade for den, noget af det bedste vi har læst i længere tid!

Underholdende, bevægende, rørende og forførende og med en uventet afslutning. Velskrevet med fine billeder af naturoplevelser mellem menneske og dyr. Et herligt sprog, rystende beskrivelse af problematik mellem system/individ/race, sydstatsmiljø på både godt og ondt - mest ondt.

Delte meninger, på den ene side: En bog helt efter hendes hoved, underfundig, man får hovedpersonen ind under huden. Modigt skrevet på den tid, et nybrud.

... og på den anden side: Et gedigent makværk, ikke ordentligt gennemarbejdet, var ikke imponeret. Sej at komme igennem. Var ikke underholdt, blev irriteret og vred. Holder ikke i nutiden. Den var følelsesmæssigt kold, dog med gode beskrivelser. Hovedpersonen ligegyldig og usympatisk. En sjældent deprimerende læseoplevelse.

Delte meninger. På den ene side: En vidunderlig, forunderlig og utroligt velskrevet roman. Dybt bevægende og rammende. Fantastiske, indirekte karakteristikker. Personerne viser sig selv gennem sproget. Joyce er lingvisten med det malende sprog. Vladimira har korte sætninger uden følelser. Olivier har romantiske og følelsesfulde formuleringer. Aqqaluk har næsten intet sprog.

På den anden side: Skæbnetung. Unyttige veje mod afslutningen. Burde have sluttet inden sidste del. Ind imellem en dårlig dilletantforestilling. Sproget var ikke fantastisk.

Oplevelsen er lidt af hængig af vores egne livsoplevelser. På den ene side: En stor oplevelse, meget genkendelig, sætter skub i mange minder og refleksioner. Flot skildret, mange facetter med de tre generationer kvinder med forskellig udvikling, godt sprog. På den anden side: Er lidt ambivalent, det er en lidt ukendt verden, en anelse anstrengende. Følelsesmæssigt efterlader den sig intet, dog en troværdig historieskrivning om kvindefrigørelsen.

Gribende, smukt og spændende skrevet med glimt af humor og krimi. En betagende lille fortælling, der folder sig ud efterhånden; man forventer katastrofen. Imponerende og troværdig indlevelse, forfatteren er menneskekender - hvad er virkeligt og hvad er ikke? Afslutningen overrasker. En glæde at læse, sproget er en fryd, og der er en rørende beskrivelse af kontakten mellem den gamle kvinde og drengen. I det hele taget en dejlig læseoplevelse.

På grund af lang coronapause nåede vi aldrig at diskutere denne bog.

Forlaget skriver: "Kya Clark er den vilde pige - marskpigen. Hun vokser op i 1950erne i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også."

Vi nød at læse denne dejlige bog fra en mesterlig skribent. Eventyragtig, man oplever den lidt udefra. Sproget er godt og underfundigt og giver personbeskrivelser med små virkemidler. Sælsom og gribende. Spændende; man kender næsten slutningen fra start, og så slet ikke alligevel...

Det var en stor og dejlig læseoplevelse, gribende, med et godt sprog, hvor der står meget mellem linjerne, underfundig og lidt mytisk, personerne er beskrevet gennem landskab og handlinger, grundigt researchet med mange faktuelle oplysninger. Måske lidt træg i starten, men vi nød hvert øjeblik. Var det en unødvendig eller nødvendig sørgelig afslutning?

Rodet og mangler personskildringer. Selv om den er medrivende undervejs, lægger den op til meget, som ikke bliver indfriet, den stritter med alt for mange løse ender. Slutningen er også uforløst, der er så mange oplysninger, der ikke bliver brugt til noget. Barnet Vera, som er indirekte hovedperson, betaler prisen, det er ubehageligt, men godt udtænkt, og så er den en parodi på svensk rigmandsfamilie. Men hvad vil forfatteren med den? Den trænger til en gennemskrivning, eller måske er den ikke oversat godt nok? Vi ved ikke helt, om vi vil anbefale bogen.

En fortælling med mange billeder og med få ord, stille fremadskridende, med underspillet, lun og underfundig sarkasme. Der står en masse mellem linjerne, ting man ikke taler om. Vi elsker det underspillede, det er en virkelig god læseoplevelse.

Medrivende, fængslende og gribende, umådelig velskrevet med gode undertoner og små underfundigheder, lærerig og givende, sætter liv og død i perspektiv, med religiøse spil, måske en lidt konstrueret opbygning. Alt i alt en nydelse at læse, og vi kan klart anbefale den.

Meningerne var delte: Nogle finder bogen fascinerende, interessant og velskrevet; andre synes, den er langsommelig at læse og en blandet fornøjelse. Nogle finder det gamle sprog sjovt og fascinerende, nyder at stemninger og følelser er skrevet med en meget fin pensel; andre er lidt irriterede over, at det forhindrer læse-flowet og er omstændeligt. Der er enighed om, at Marie Grubbe er en interessant person også set med nutidens øjne, og at det er sjovt, at den er så lokal. Den var en oplevelse at læse.

Beretningen om enkekejserinde Cixi, der regerede i Kina i mere end 50 år, er et stykke ukendt historie og et fascinerende portræt af en af verdenshistoriens mest magtfulde kvinder: Jung Chang har skrevet en helt klar oprejsning for Cixi, som eftertiden har behandlet hårdt på grund af den skurkerolle, som politiske modstandere har givet hende. Den var lang! Men fængede alligevel, en forundrende skæbne, hun må have været meget intelligent. En fascinerende bekrivelse, en god og yderst velskrevet bog. Igen åbnede forfatteren vore øjne – det skete også i Vilde Svaner.

En god beskrivelse af en rædsom karakter, som man blev voldsomt irriteret og sur på, og man blev også irriteret over den bedrevidende fortæller, der definerer virkeligheden. Blev åndeløs af læsningen, mener at det er en selvbiografi, den påvirkede meget, blev provokeret af hovedpersonen, kender lidt typen der lever på en livsløgn. Godt håndværk, sproget fangede, gennem handlingen dannes billeder, uden at personernes udseende direkte beskrives.

Vi nød alle at læse bogen, som er både morsom og interessant, spændende og med en dejlig ironi. Efter en lidt træg start blev man snart grebet, og sproget er en ren fornøjelse. Vi møder mennesker, som man ikke normalt hører om. Bogen kan varmt anbefales.

Sjov og hyggelig (gen)læsning, morsom om end forudsigelig, egentlig ikke stor litteratur men lidt skæg at læse, kantet satire, ret sort/hvid på det tidspunkt hvor den er skrevet, satirisk men tiden er løbet fra den, malet med en deprimerende pensel næsten uden positive persontræk, sarkasme fra en - næsten - svunden tid.

Bogen er grum, men realistisk. Der var nogen begejstring over den, og den gav anledning til megen snak og mange erindringer. Men det var også svært at blive fanget, den var lidt kedelig. Som et maleri med grå og kedelige farver, hvor man ikke kan lide motivet. Ærgerligt, at der ikke blev skrevet mere om skønheden. Kærlighedsløs og trist læsning, hvor kvindefigurerne er afbildet sårende. Plottet fint nok, en stilistisk krønike, udmærket skrevet, men ikke en imponerende bog. Der er et stort persongalleri og sladderagtige hændelser, som ikke rigtig bliver brugt til noget.

En fantastisk bog, som er skrevet med ømhed, en sjælden nydelse. Efter en noget foruroligende indledning er den åndeløst spændende, rørende og rystende. Den er fascinerende, har godt – lidt naivistisk - sprog, indeholder mange lag, hentydninger og ordspil. Den er både morsom, djævelsk og poetisk. Vi var begejstrede og glade for den, den er begavet skrevet og giver stof til eftertanke.

Vi var alle meget glade for og optagede af bogen, som er fascinerende, velskrevet med gode og varme menneskeskildringer og lyriske landskabsbilleder, spændende, krønikeagtig. Man var forbløffet over, hvor god den var, den kaster nyt lys over Jeppe Aakjær, og man blev harm undervejs, ikke underligt, at den gav anledning til samfundsændringer. Dialekten var dog lidt svær at læse, selv for en jyde, men ellers en fornøjelse af læse.

Vi har nydt at læse denne moderne islandske saga med politiske undertoner. Selv om den var lidt træg i begyndelsen, blev den virkelig god efterhånden. Ufatteligt smukt og beskrivende billedsprog, mange historier i historien, meget elegant skrevet med gode formuleringer, han har et virkelig godt greb om sproget. Det var en fantastisk dejlig læseoplevelse, og vi var begejstrede!

Lidt langstrakt og gammeldags og lidt sej at komme igennem. Den blev ikke genlæst med helt samme begejstring, som da vi læste den i 60’erne - alle hans kvababbelser var mere interessante emner for datidens unge. Kærlighedshistorien er dog stadig god, der er gode spørgsmål om, hvilken grund der er til alting, mange menneskelige træk. Fascinerende, at det er en samtidsroman med interessante samtidsbeskrivelser. Vi kan drage paralleller til nutidens krigssituationer og flygtninge.

Bogen er læseværdig og udmærket skrevet. Sproget er flot, malende, fortroligt, men journalistagtigt. En god personbeskrivelse af de to hovedpersoner og mange gode pointer undervejs. Beskriver adskillige miljøer og fin sorgbehandling. Dog er der lovlig mange parallelhandlinger, det er lidt svært at holde rede på personerne, og der savnes mere dybde hos de mange personer. Et lidt forceret plot. Slutningen virker konstrueret. Det var lidt svært at engagere sig – der var mere stilhed end orkansæson!

En udviklingsroman/afviklingsroman med utroligt mange fyldord, en forskruet, usandsynlig handling med overdrevent mange litterære associationer, ligegyldig og rablende, det bedste var, at den ikke var længere. Den er skrevet fra hjerne til hjerne uden meget hjerte, det er svært at finde intentionerne med romanen – hvad vil han os? Den er et tidstypisk tidsbillede, som ikke holder helt i 2016. Konklusionen er: 1) Fantastisk dejlig genlæsning  -  2) Skuffende genlæsning

Den Pulitzer-prisvindende roman er en virkelig god bog, fantastisk godt skrevet med dybde og i et dejligt sprog, meget tankevækkende med god substans. Bogen er rørende og gribende, betagende med fine portrætter, og det er forunderlig at se tingene fra børnehøjde. Den er bevægende og med nuanceret beskrivelse af krigssituationerne. Dog også forudsigelig til en vis grad. Bogen er skrevet i to spor med hver sin hovedperson, og mens nogen finder det irriterende, synes andre, at de to spor smelter fint sammen.

En eksistentialistisk roman og første del af værket ”Frihedens Veje”. Der var både positive og negative kommentarer: Rørende, umådeligt velskrevet, fascinerende, skarp skildring i få ord, dygtigt lavet, godt at have læst den, ikke svært tilgængeligt sprog. Oprørende, trist, deprimerende, dårligt oversat, der er for meget direkte tale, langsom i det, sej at komme igennem, stillestående, omstændelig, irriterende.

En barsk og grum, men gribende beretning om ondskab blandt en utrolig forsamling af dysfunktionelle mennesker. Den er dybt forstemmende, det var svært at klare beskrivelserne. Der var dog også den oplevelse, at den er skrevet, så man bare var tilskuer. Selv om nogle situationer føles overspillede, virker romanen desværre ikke urealistisk. Den er utrolig velskrevet med gode typebeskrivelser, elegante spring i tid og interessante paralleller mellem fx mårhunde og mennesker. Selv om det er ubehagelig og deprimerende læsning, er det alligevel en god og spændende læseoplevelse.

En dejlig genlæseoplevelse, men andet udbytte end i ungdommen, forfatteren er virkelig god til at bringe en ind i de miljøer, han beskæftiger sig med, sprogligt dygtig, billedskabende af både personer og steder, præcis, underspilning, humoristisk, giver fin fornemmelse af langsom tilværelse, givende indblik i stille, små eksistensers liv, spiddende og favnende, tristesse/traurighed, fabelagtig læsning, underspillet og minimalistisk skrivestil a la Helle Helle - en lille perle af en roman! Alle var begejstrede.

Et dæmpet, men gribende drama, som er begavet skrevet med mange facetter. Man oprøres over det katastrofale ægteskab, datterens skæbne er hjerteskærende, og beskrivelsen af universitetsmiljøet er rystende. Det er en velskrevet og bevægende beretning, som vi anbefaler varmt.

Der var enighed om, at novellen er yderst velskrevet med et usædvanligt godt sprog, sarkastisk og underfundig, men herefter var meningerne spredte fra fremragende til forfærdelig! Nogle elsker, at der er ro på handlingen, så man fordyber sig i den fine menneskekundskab, grænsende til myte, og at sproget er som musik. Andre synes, at det er langtrukken, affekteret og kedelig, overdreven storytelling, det højere litterære skoleridt.

Den anmelderroste roman fik følgende kommentarer med på vejen: Lidt ligegyldig og banal, en typisk "damebog".  Bogen er dog velskrevet, humoristisk og sarkastisk. Der er lige lovlig mange filosofiske citater, det gør den lidt opgaveagtig. Der er gode personbeskrivelser og fine iagttagelser, og det er en god læseoplevelse - ind imellem.

Bogen om Janteloven er både glimtvis genial og indeholder morsomme betragtninger, men kunne være strammet op. Det mærkes, at den blev skrevet for mange år siden. Forfatteren har sat et kolossalt aftryk på livsopfattelserne, og selv om den er irriterende ustruktureret og omstændelig, giver den anledning til refleksioner om mobning og kønsroller. 

Anne-Cathrine Riebnitzsky

En dejlig bog med et meget smukt sprog, der er som musik med fantastiske klange, fascinerende og eminent dygtigt skrevet. Bogen gør et stort indtryk og sætter tanker i gang, en fin læseoplevelse med en god livsbeskrivelse, stemningsfuld - nogen kan dog irriteres over hovedpersonens passivitet.

Bogen er skrevet i 1997, men først kommet på dansk i 2013 efter forfatterens succes med Karitas-bøgerne. Det er en fortælling med en overraskende udvikling, sproget føles som hovedpersonens eget. En dejlig læseoplevelse, naivistisk og satirisk. Meningerne var delte: Enten mesterligt eller elendigt skrevet!

Romanen er sød, rørende, hjerteskærende, visse steder fabelagtigt godt skrevet, forudsigelig, triviel med en ensom glød, lidt søgt, lidt trist, med indlevelse, bevægende - feng shui omsat til roman! 

Henrik Pontoppidan 

Anna Gavalda 

Karin Alvtegen 

Tom Kristensen 

Haruki Murakami 

Johs. V. Jensen

En historisk roman, der beskriver de kaotiske forhold, der herskede i Danmark omkring 1975.

Med udgangspunkt i forfatterens oldefar skræddermester Ulrik Ipsens (f. 1823) erindringer gives et billede af livet i København i anden halvdel af 1800-tallet, og man møder en række af tidens kendte kulturpersonligheder.

Historien om tre generationer af familien Kryles kvinder, fortalt af den yngste, Michala, der måtte igennem en smertefuld løsrivelse fra barndommens snævre missionsmiljø, gennem ungdomsoprøret frem til en slags afklaring.

Peter er 14 år og yngste barn af det højst entreprenante og usædvanlige præstepar på den fiktive ø Finø. Nu er præsteparret forsvundet, og Peter og hans to ældre søskende har på fornemmelsen, at forældrene igen har planer, som ikke tåler dagens lys. Børnene flygter fra myndighederne, og i et hæsblæsende kapløb med alle mulige mærkelige mennesker med vidt forskellige motiver lykkes det dem at klare selv de mest uovervindelige udfordringer.

Samantha kommer som barn med sine forældre til Tanzania, hvor hendes teenagertilværelse er præget af pjækkeri, sprut, drenge og stoffer.

Arkitekten Laus kommer til en landsby i Jylland, dels for at begrave sin far, dels for at finde sig selv. Men mødet med præsten, hans unge kone og landsbyens beboere bliver ikke helt problemfrit.

Christian har købt lægepraksis i Hvium i Himmerland, men da han og Nina flytter derop blotlægges hans personlige og ægteskabelige fallit gradvis, i lyset af lokalsamfundets indforståede, hviskende sladder.

Ida Francescas liv kommer til at bære præg af 1900-tallets udvikling: født i middelklassen og gift ind i overklassen, men med mange relationer såvel tilbage til Den spanske Borgerkrig og den 2. verdenskrig som til Cubakrisen og den europæiske historie.

I en øde sæterhytte sidder den gamle mand Trond og tænker på den fjerne fortid, i sommeren 1948, hvor han og faderen befandt sig samme sted, i en idyllisk sommer, som fik en brat afslutning.

Skildring af søstrene Jane og Tines liv som ekspeditricer i parfumeriet på Rødby-Puttgarden-færgen engang i 1980'erne. Et jævnt, almindeligt og ufarligt liv, sådan set...

Fortælleren har forladt sin mand og møder tilfældigt Putte og John, som hun nærmest flytter ind hos. Alt virker tilsyneladende harmonisk, men alligevel mærkes en udefinerbar smerte under idyllen og hjælpsomheden.

Kim Blæsbjerg

Naja Marie Aidt

I Irak bliver en kvindelig journalist kidnappet af lokale terrorister, truet på livet, og skamferet for åben skærm. Hun flygter, med hjælp fra en af terroristerne. Da han selv må flygte, og ender i Danmark, bryder helvedet løs. Myndighederne vil have ham i fængsel, men den kvindelige journalist føler sig forpligtet til at hjælpe ham.